Myeik-øgruppen (Myeik Archipelago)

Overskrifter om missioner til Mars er ved at blive hverdag.

Mennesket har næsten betrådt hele kloden, men når jeg rejser i Myeik-øgruppen, føles det ofte som om, at jeg er det første mennesker, der lander der.

Denne blå dimension er unik, og der er ikke noget andet sted i Myanmar, som fascinerer mig mere end dette. Min passion bunder i den naturlige, utæmmede skønhed, som findes her. Der er næppe noget sted i verden, hvor du kan distancere dig længere fra TV-transmitterede talentkonkurrencer, rudekuverter og samtalekøkkener end netop her.

Når jeg plejer at associere Myanmars tempelhav i Bagan med Indiana Jones, får Myeik-øgruppen mig til at tænke på de have, hvor Pippi Langstrømpes far plejede at sejle. Eller det univers, som Robinson Crusoe havnede i.

Øgruppen består af mere end 800 øer og klipper, som skyder op af Det Indiske Oceans 28-grader varme vand. Jeg har været her enormt mange gange, og på en af mine vandreture igennem junglen, mødte jeg er dame og en mand, der fortalte mig, at de ikke havde set en udlænding siden japanerne soldater kom forbi under Anden Verdenskrig. Der kan man bare se.

Myeik vil tage verden med storm

Meget af dyre- og plantelivet her findes ingen andre steder på jorden, mens Myanmars komplicerede politiske historie har “skånet” eller “berøvet” regionen for udvikling igennem årtier.

I skrivende stund, Marts 2020, findes der kun en håndfuld hoteller i hele øgruppen. Uanset hvilket standpunkt man har i forhold til turisme, vil der komme flere hoteller og turister til, og i mine øjne handler det om, at den uungåelige turisme skal imødeskommes med krav og regulationer, som kan beskytte denne helt unikke del af verden.

Udviklingen i selve Myeik City går samme vej. Der skyder hele tiden nye hoteller og restauranter op, og Bangkok Airways talte i slutningen af 2019 om direkte fly mellem Myeik og Bangkok. Det er kun et spørgsmål om, hvornår dette sker.

Jeg kan kun opfordre dig til ikke at tæve for længe, hvis du vil opleve denne paradisiske region imens den fortsat er jomfuelig.

Hvordan kommer jeg til Myeik?

De fleste flyver fra Yangon til Myeik. Dette er som oftest en direkte flyvning, som koster cirka $130 per vej for udlændinge. Turen tager omkring 75 minutter.

Man kan også tage en meget komfortabel bus fra Yangon til Myeik. Det tager godt nok godt 18 timer, og det koster $20.

Hvis du krydser grænsen fra Ranong i Thailand til Kawthaung i Myanmar, kan du herfra tage bussen til Myeik, og dette tager 12 timer til en pris på ca. $15.

Hvis du flyver, tager det en halv time, og det koster omkring $70.

From Yangon you can take the bus or the plane all the way to Myeik. Kawtaung is another vantage point, but then you will have to travel to Myanmar’s extreme south. 

Som sagt er det meget sandsynligt, at der kommer direkte fly til Myeik fra Bangkok inden for et par år.

Related Posts

No data was found